Indholdsfortegnelse
Dette dokument informerer brugere af Debian-distributionen om større ændringer i version 8 (kodenavn jessie).
Udgivelsesnoterne har information om, hvordan du sikkert opgraderer fra version 7 (kodenavn wheezy) til den aktuelle udgave og informerer brugere om kendte problemstillinger, som kan opstå under opgraderingen.
Du kan se den seneste version af dette dokument på https://www.debian.org/releases/jessie/releasenotes. Du kan sikre dig, at du læser den seneste version af dokumentet ved at tjekke datoen på den første side.
![]() | Pas på |
---|---|
Bemærk at det er umuligt at skrive om alle kendte problemstillinger, og at udvælgelsen er baseret på en kombination af forventet forekomst og omfang. |
Bemærk at vi alene understøtter og dokumenterer opgradering fra den forrige version af Debian (i dette tilfælde, opgradering fra wheezy). Hvis du har brug for at opgradere fra en ældre version, foreslår vi, at du læser tidligere udgaver af udgivelsesnoterne og først opgraderer til wheezy.
Vi har forsøgt at teste alle trin i opgraderingen, som beskrives i det her dokument og at forudse alle de mulige problemstillinger, som en bruger kan møde.
Alligevel opstår fejl og hvis du mener, at du har fundet en sådan (forkert
information eller information som mangler) i denne dokumentation, så indsend
venligst en fejlrapport her fejlrapporteringssystemet mod pakken release-notes
. Du bør først kontrollere de
eksisterende fejlrapporter for at sikre
dig, at fejlen ikke allerede er rapporteret. Du kan frit tilføje yderligere
information til en eksisterende fejlrapport, hvis du kan bidrage med indhold
til dette dokument.
Vi er taknemlige for og opfordrer til fejlrettelser til dokumentets kilder, som er vedhæftet fejlrapporten. Du kan finde yderligere information, der beskriver hvordan du kan finde kilderne til dette dokument, i Afsnit 1.3, “Kilder til dette dokument”.
Vi er glade for al information fra brugere, som har forbindelse til
opgraderinger fra wheezy til jessie. Hvis du vil dele din
information med os, så kan du sende denne ind via en fejlrapport i fejlrapporteringssystemet mod pakken upgrade-reports
med dine erfaringer. Vi vil bede
dig om, at du komprimerer eventuelle bilag som inkluderes (med
gzip).
Inkluder følgende information når du indsender din opgraderingsrapport:
Status på din pakkedatabase før og efter opgraderingen: dpkg
's statusdatabase tilgængelig i
/var/lib/dpkg/status
og apt
's pakketilstandsinformation, tilgængelig i
/var/lib/apt/extended_states
. Du bør lave en
sikkerhedskopi før opgraderingen som beskrevet i Afsnit 3.1.1, “Sikkerhedskopier alle data og konfigurationsinformation”, men du kan også finde sikkerhedskopier af
/var/lib/dpkg/status
i
/var/backups
.
Sessionslog fra script, læs mere om dette i Afsnit 3.4.1, “Optagelse af sessionen”.
Dine apt
-logge, tilgængelige i
/var/log/apt/term.log
eller dine
aptitude-logge tilgængelige i
/var/log/aptitude
.
![]() | Bemærk |
---|---|
Du bør gennemgå og fjerne al personlig og/eller fortrolig information fra logge, før du inkluderer dem i en fejlrapport, da informationen vil blive udgivet i en offentlig database. |
Kilden til dette dokument er i formatet DocBook
XML. HTML-versionen er
oprettet med docbook-xsl
og
xsltproc
. PDF-versionen er oprettet
med dblatex
eller xmlroff
. Kilder for udgivelsesnoterne er
tilgængelige i SVN-arkivet for Debian Documentation
Project. Du kan anvende internetbrugerfladen for at tilgå
disse filer individuelt via internettet og se ændringer i dem. For
yderligere information om hvordan SVN tilgås, så læs SVN-siderne for Debian Documentation
Project.