Debian-cd-holdet tilbyder bygninger af cd-aftryk der bruger debian-installer
på Debians cd-side. For yderligere information om hvor du kan få cd'er, se Afsnit 4.1, “Officielle Debian GNU/Linux cd/dvd-rom-sæt”.
Nogle installationsmetoder kræver andre aftryk end cd-aftryk. Afsnit 4.2.1, “Her kan du finde installationsaftryk” forklarer hvordan du finder aftryk på Debian-spejl.
Underafsnittene nedenfor vil have detaljer om hvilke aftryk, du bør hente for mulige måde at installere på.
Netinst cd-aftrykket er et populært aftryk, som kan bruges til at installere jessie med debian-installer
. Dette aftryk at lavet for at kunne starte op fra cd og installere yderligere pakker over et netværk; deraf navnet »netinst«. Aftrykket har programkomponenterne til at køre installationsprogrammet og de grundlæggende pakker for et minimalt jessie-system. Hvis du foretrækker det, så kan du hente et fuldt cd-aftryk, som ikke vil kræve netværket for installationen. Du skal kun bruge den første cd i sættet.
Hent den type du foretrækker og brænd den til en cd. For at starte cd'en op, skal du eventuelt ændre din BIOS-konfiguration, som forklaret i Afsnit 3.6.1, “Invoking the BIOS Set-Up Menu”.
Det er også muligt at installere fra eksterne USB-lagerenheder. For eksempel et USB-drev være et smart Debian-installationsmedie, som du kan medtage overalt.
Den nemmeste måde at forberede dit USB-hukommelsesdrev er at hente et cd- eller dvd-aftryk for Debian, som størrelsesmæssigt passer på drevet, og så skrive cd-aftrykket direkte til hukommelsesdrevet. Selvfølgelig vil dette ødelægge alt allerede på hukommelsesdrevet. Det fungerer fordi Debians cd-aftryk er »isohybrid«-aftryk, som kan starte op både fra cd og fra USB-drev.
Der er andre, mere fleksible måder at opsætte et hukommelsesdrev for debian-installer, og det er muligt at få den til at fungere med små hukommelsesdrev. For detaljer se Afsnit 4.3, “Forberedning af filer for opstart via USB-hukommelsesdrev”.
Nogle BIOS'er kan starte op fra USB-lageret direkte, og nogle kan ikke. Du skal måske konfiguere din BIOS til at starte op fra “eksternt drev” eller måske en “USB-ZIP” for at kunne starte op fra USB-drevet. For hjælp og detaljer se Afsnit 5.1.1, “Opstart fra USB-drev”.
Det er også muligt at starte debian-installer
alene fra nettet. De forskellige metoder til netopstart afhænger af din arkitektur og opsætning af netopstarten. Filerne i netboot/
kan bruges til at netopstarte debian-installer
.
Den nemmeste måde at opsætte er sandsynligvis PXE-netopstart. Pak filen ud med tar fra netboot/pxeboot.tar.gz
til /srv/tftp
eller et andet passende sted for din tftp-server. Opsæt din DHCP-server til at sende filnavnet pxelinux.0
til klienterne og med lidt held vil alt bare virke. For detaljerede instruktioner se Afsnit 4.5, “Forberedelse af filer for TFTP-netopstart”.
Det er muligt at igangsætte installationsprogrammet uden at bruge eksterne medier, men alene en eksisterende harddisk, som kan have et andet operativsystem. Hent hd-media/initrd.gz
, hd-media/vmlinuz
, og et Debian-cd-aftryk til øverste niveau af harddisken. Sikr dig at cd-aftrykket har et filnavn, der ender med .iso
. Nu gælder det bare om at starte Linux op med initrd. Afsnit 5.1.5, “Opstart fra Linux med LILO eller GRUB” forklarer en måde at gøre dette.